Sprogrejse for livet

Sprogrejse for livet

Et sprog læres bedst, hvor sproget tales. Sprogrejser er for alle aldre, og uanset om du allerede kan et sprog eller gerne vil lære et helt nyt, er det mest effektive at vælge sprogkurser i udlandet.

Lær og oplev

Sprogkurser i andre lande er langt mere end blot nogle lektioner på skolebænken – det er en oplevelse for livet. Når du lærer et sprog, der hvor det bruges, lærer du et sprog hele vejen rundt. De basale færdigheder inden for grammatik, stavning og ordstilling får du ind via undervisningen i selskab med andre engagerede kursister fra hele verden. Den egentlige brug af sproget får du på resten af opholdet, hvor du færdes blandt folk, der taler sproget som modersmål. Til stede der hvor sproget anvendes i det daglige, får du en uerstattelig træning i udtale og i, hvordan sproget rent faktisk bruges. Kort sagt: Du lærer det hele og lidt mere på den halve tid!

Hvad er en sprogrejse?

En sprogrejse er en pakkerejse, hvor både rejse, indkvartering og sprogkurser er planlagt for dig. Du rejser sammen med ligesindede, og får sprogkurser på en professionel sprogskole med kursister fra hele verden. Ofte vil dit niveau i sproget blive testet ved ankomst, og du vil derefter blive sat på hold sammen med andre på samme niveau. Undervisningen på sprogskolerne er forskellig, men alle har til formål at give dig det højest mulige niveau i sproget. En sprogrejse varer typisk fra 2 uger og opefter – afhængig af hvilken rejse og destination, du vælger. Sprogrejser arrangeres for både helt unge teenagere og for voksne, og henvender sig til nybegyndere såvel som avancerede. Du kan vælge at tage sprogkurser i udlandet, hvis du gerne vil lære et nyt sprog effektivt og grundigt, eller hvis du gerne vil forbedre dig sproget i forbindelse med studier eller arbejde.